Velkommen til Kognitiv Center Nordsjælland

Center for Kognitiv Adfærdsterapi og Schematerapi

Professionel psykologbehandling centralt i Hørsholm.

Autoriserede psykologer med mange års erfaring.

Lad os kontakte dig

Vil du vide, om et forløb hos os er noget for dig?

Bliv kontaktet for en kort uforpligtende samtale.

Vi møder dig respektfuldt, empatisk og fordomsfrit.

Vi er autoriserede psykologer med mange års erfaring fra både psykiatrien og privat regi.

Mød psykologerne

Seniorpsykolog og partner

Autoriseret psykolog, Cand. Psych. Aut.

Lital Cohen

Lital er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2014 og er autoriseret af Psykolognævnet i 2017. Lital har 5 års erfaring fra forskellige psykoterapeutiske klinikker i psykiatrien og blev selvstændig psykolog i 2020.

Læs mere om Lital her

Seniorpsykolog og partner

Autoriseret psykolog, Cand. Psych. Aut., Specialist i psykoterapi

Signe Malmose

Signe er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2011, er autoriseret af Psykolognævnet i 2015 og uddannet til Specialist i Psykoterapi i Dansk Psykologforening. Signe har 11 års erfaring fra psykiatrien både på sengeafsnit og i psykoterapeutiske klinikker og blev selvstændig psykolog i 2022.

Læs mere om Signe her

Cathrine Müller

Autoriseret psykolog, Cand. Psych. Aut.

Cathrine er uddannet psykolog fra Syddansk Universitet i 2016 og autoriseret af Psykolognævnet i marts 2025. Cathrine har siden 2017 arbejdet som psykolog i privat regi med behandling inden for en række psykiske lidelser og har yderligere bred erfaring med forebyggelse og håndtering af stressbelastning. Cathrine blev selvstændig psykolog i 2025. 

Læs mere om Cathrine her

Vores tilgang

Vi ser terapi som en helhedsoplevelse, der starter fra det øjeblik, du træder indenfor. Vores fokus er at skabe et miljø, der emmer af tryghed, ro og velvære, langt fra de traditionelle kliniske omgivelser. Terapi er for alle, og vi gør det trygt og behageligt at integrere terapi i dit liv, uanset om der er tale om alvorlig psykisk lidelse, svære situationer i livet eller vedligeholdelse af mere generel mental velvære.

Vi vil altid lave en grundig udredning, så vi bedst muligt kan tage udgangspunkt i dig og din situation og derved give dig det bedst mulige forløb.

Vi ser terapiforløbet som et samarbejde, hvor vi i fællesskab definerer nogle mål eller en retning for samtalerne, som vi sammen arbejder hen imod med fokus på at skabe balance og varige ændringer i dit liv.

Vi benytter os primært af Kognitiv Adfærdsterapi og Schematerapi, da disse to terapiformer skaber de bedste, langvarige ændringer.


Læs mere om vores tilgang og metoder

Vores forløb

Hos Kognitiv Center Nordsjælland tilbyder vi forskellige forløb for at imødekomme, at der findes forskellige behov for terapi.

Få et overblik over de forskellige terapiforløb, vi tilbyder i vores praksis.

Individuel terapi

Ved individuel terapi skræddersyer vi forløbet efter dit behov og nuværende situation. Vi vil sammen med dig søge at afdække reaktionsmønstre, trække tråde fra barndommens oplevelser til dine nutidige reaktioner og lære dig metoder til at håndtere disse mere hensigtsmæssigt og få mere balance ind i dit liv. 

Book her

Intensive forløb

Vi tilbyder intensive forløb til dig, der ønsker at arbejde med en afgrænset problemstilling i en kortere periode, hvor vi mødes reaktivt hyppigt.

I forløbet har vi fokus på at lære dig diverse redskaber til håndtering af din udfordring.

Vi aftaler fra forløbets start 6 sessioner, som ligger ca. en gang om ugen. Du betaler for alle 6 sessioner inden opstart, og opnår derved rabat på de enkelte sessioner.

Læs mere

Parterapi

Hvad enten der er krise i parforholdet, I står over for store livsomvæltninger, eller I blot ønsker at komme nærmere hinanden, kan det være en god investering at tale med en professionel. Ved parterapi finder vi i fællesskab uhensigtsmæssige mønstre i forholdet og bruger viden om jeres fortid til at reagere mere hensigtsmæssigt i nutiden. I får et trygt og neutralt rum, hvor I kan udvikle jer sammen.

Book her

Pårørendesamtaler

Vi har i klinikken to typer af pårørendesamtaler.

Den ene type er, hvor du som klient i klinikken, kan tage din pårørende med til en samtale hos din psykolog, så vi fx kan tale sammen om, hvordan din pårørende bedst muligt støtter dig i din proces.

Den anden type pårørendesamtale er til dig der er pårørende til et menneske med fysisk eller psykisk lidelse. Det kan være en konstant udfordring at balancere mellem at være der for den anden, og at passe på sig selv undervejs. Her kan det være relevant med et samtaleforløb, hvor vi støtter dig i denne balance, og hvor det er dig der er i fokus.

Book her

Gruppeterapi

Vi udbyder løbende forskellige gruppeterapiforløb.

Ved gruppeterapi sidder du i en mindre gruppe på 6-8 personer med samme type udfordringer som dig. Der vil være et relevant tema hver gang og udvikling i forløbet, så du lærer at bruge de kognitive redskaber på problemstillinger i dit liv.

Læs mere

Online-terapi

Vi tilbyder også terapi online - det kan være hele forløb eller enkelte sessioner, alt efter hvad du foretrækker.

Der kan være forskellige årsager til, at man ønsker terapi online. For nogle hænger det bedre sammen logistisk, hvis man befinder sig langt væk fra vores klinik. For andre er det mere trygt eller behageligt, at kunne have samtalen hjemmefra.

Uanset hvad der er din baggrund for at ønske terapi online, vil du være i gode hænder hos os, da vi alle har meget erfaring med at lave terapi online.

Book her

Vores psykologer har mange års erfaring fra både psykiatrien og det private og tilbyder derfor specialiseret behandling af bl.a. angstlidelser, OCD, depression, stress- og belastningstilstand samt personlighedsforstyrrelse.

Vi har solid erfaring med både udredning og behandling af diverse udfordringer og lidelser. Vi har derfor altid en opmærksomhed på udfordringernes karakter, og en god fornemmelse for, hvad vej vi kan gå i terapien, så du oplever behandlingen hjælpsom så hurtigt som muligt. Vi ser altid på det enkelte menneske og har fokus på de specifikke behov den enkelte oplever i terapien.

Vi tilbyder behandling med kognitiv adfærdsterapi, schematerapi og metakognitiv terapi. Metoderne rummer forskellige tilgange og strategier til diverse problemstillinger, og vi sørger for løbende at tilpasse terapien, så du oplever at metoden matcher dig og det der udfordrer dig.

Vores behandlingsområder omfatter:

Behandlingsområder

Udtalelser fra klienter

  • "Jeg hviler mere i mig selv, når jeg har fået ordnet 'mentalhygiejnen', og selv om mange af samtalerne er svære, føler jeg mig lettere, når jeg går derfra. Jeg arbejder meget med at sige fra, lære, at jeg er god nok, og det er blevet nemmere ved hjælp af samtalerne og de mentale redskaber, som jeg er blevet udstyret med."

    Kvinde på 36 år

  • Jeg føler en styrke efter hver eneste af vores samtaler og et gåpåmod, som har givet mig lyst og energi til en masse ting jeg absolut ikke havde før.

    Kvinde på 39

  • "Jeg oplevede, at jeg gennem terapien og de redskaber, jeg fik, kunne ændre på de ting i mit liv, jeg gerne ville ændre på. Når jeg ser tilbage på det, jeg skrev for nogle år siden, kan jeg næsten ikke tro, at det var mig. Jeg har rykket mig så meget på de år, jeg har været i behandling."

    Kvinde på 39 år

  • "Tusind, tusind tak for alt. Jeg har aldrig haft det bedre end nu. Jeg er glad. Jeg er aktiv og social. Jeg er hjemme og slappe af. Jeg har lært at respektere mig selv og mine behov. Jeg har lært, at hverken et 10-tal, 7-tal eller 4-tal er dårligt, og jeg forkæler mig selv. Så igen, titusinde gange tak."

    Pige på 15 år

  • "Jeg oplevede en ro og varme hos dig fra første dag jeg startede mit terapi forløb. Jeg kunne mærke en fortrolighed uden at blive dømt, og jeg kunne hurtigt åbne op for alt, hvad jeg går og bærer på. Og også sige alle de grimme ting, jeg aldrig fortæller til nogen. Jeg blev mødt med forståelse og en omsorg, som du senere lærte mig at give mig selv."

    Kvinde på 40 år

Bliv ringet op

Vil du vide, om et forløb hos os er noget for dig?

Bliv ringet op for en uforpligtende samtale.